|
|
Egnsmuseum en perle af samtidshistorie
Videbæk
Egnsmuseum i Vorgod kan noget, ikke ret mange andre museer kan
TEKST OG FOTO: FLEMMING LARSEN
fla@herningfolkeblad.dk
Ordet museum opfattes af mange
mennesker som noget med masser af støv, for det handler jo om ting fra
gamle dage.
Støvet er der da også på nogle af hylderne i det efterhånden ganske
store Videbæk Egnsmuseum på Kongevejen i Vorgod-Barde.
Men det er nu ikke støvet, der fanger opmærksomheden hos forfatteren af
denne artikel. Det er derimod den kendsgerning, at man i
museumssammenhæng allerede har været i stand til at fange de ting, der i
min barndom, i min ungdom og i de år, andre kalder »den bedste alder« og
er i stand til at få dem sat ind i en historisk sammenhæng.
Men det er den oplevelse, jeg lades tilbage med efter en onsdag
formiddag på museet på Kongevejen - en regulær tur ad »Memory Lane«.
Frivilligt arbejde
Et museum som Videbæk Egnsmuseum kan kun eksistere i kraft af en stor
gruppe af ildsjæle, der brænder for opgaven med at bevare den lokale
historie. »Det grå guld« kendetegner denne gruppe. Museet har åbent
hver onsdag og lørdag formiddag i perioden fra 1. april til udgangen af
oktober. Men det er ikke ensbetydende, med, at der ikke sker noget i de
fem måneder, hvor man ikke har formelle åbningsdage. Tværtimod!
Herning Folkeblad satte folkene bag museet stævne på museet i onsdags,
den første onsdag efter vinterlukningen. De var der jo alligevel - som
de er der hver onsdag formiddag året igennem.
- Jeg har talt det til, at vi er 11 her i dag, der hver især har deres
specielle gøremål på museet, fortæller Anders Aagaard, der på den
seneste generalforsamling afløste Laurids Bang Larsen som formand.
Museet er bygget op omkring en
tidligere Vorgod-borger, Marinus Sørensens enestående samling. »Marinus
Post« havde sit kaldenavn af indlysende årsager.
Gården på Kongevejen 38, som Videbæk Egnsmuseum har til huse på, er en
gammel slægtsgård med stald, lade og maskinhus. Det var i Bang-familiens
eje fra 1865, og blev i sin tid udstykket på jord fra Søndergaard i
Vorgod. I stuehuset fra 1865 boede Arthur Bangs forældre, Marie og
Laust, før ham. Laust Bang var sogneråds-formand i Vorgod i perioden
1920 til 1945, og drev kommunen egenhændigt hjemme fra stuen. I en af
stuerne står det gamle kommunearkiv, og en skatteliste fra perioden
ligger også fremme.
|
|
6000 effekter på
museet
I 1997 overdrog Arthur Bang og hustru gården til kommunen, der lod
museet rykke ind. Man lavede en klausul, der tillod ægteparret at blive
boende til deres død. Da Arthur døde i 2010, blev stuehuset restaureret,
og man har genindrettet kommunekontoret med velbevarede møbler fra
dengang. Finere ting og sager, og hvad der hører til i stuehuset, er
flyttet derind.
De cirka 1200 kvadratmeter
udhuse er fyldt op med maskiner, redskaber og værktøj fra landbrug og
håndværk. Op mod 6000 effekter fortæller, hvordan Danmark gennem mere
end 100 år er opbygget og udviklet, og hvilke simple hjælpemidler det
slidsomme folk havde at gøre med.
Den gamle dagligdag
Museet omfatter også indbo og madmoderens arbejdsplads, og de
hjælpemidler, de rådede over i køkken, bryggers og vaskerum, og andre
brugsgenstande til husholdning og det daglige liv.
Jeg genså på museet et eksemplar af den radio, der i mine forældres hjem
i 1950'erne var det medie, der morgen, middag og aften bragte Pressens
Radioavis - og Giro 413 søndag middag. Et andet sted var det et
eksemplar af en rejseskrivemaskine, som blev købt under mine tre år på
kostskolen på Vestjysk Gymnasium i Tarm i slutningen af 1960'erne - og
som blev min første skrivemaskine på min elevplads på Ringkjøbing Amts
Dagblad i Tarm. Dengang medbragte journalisteleven nemlig selv en
skrivemaskine. Der var nemlig kun én til rådighed på lokalredaktionen.
Bygger til for at få
plads
Selvom museet er vinterlukket, er der som nævnt stadig aktivitet på
Kongevejen 38. Blandt andet med et byggeprojekt, der kommer til at
lægge gode kvadratmeter til museet:
- Vi har haft en lille garage mellem gårdens kostald og maskinhus. De to
bygninger bliver nu bygget sammen, så 9 kvadratmeter bliver til 45
kvadratmeter under tag. Det giver os mulighed for at lave nogle nye,
spændende udstillingsmiljøer, fortæller Anders Aagaard.
Og de spændende
udstillingsmiljøer kan man se mange af på museet. Der er en gammel
købmandsbutik, en gammel skomagerforretning, en gammel radioforretning
med videre - og der er det gamle køkken, den gamle stue med det første
B&O-fjernsyn og så videre.
Mere er undervejs. Skrivemaskinerne er sendt på museum, det samme er
videobånd, videomaskiner og meget andet. Når alt det bliver samlet i
rette sammenhæng kan det være det, der om 20 år gør Videbæk Egnsmuseum
til en lige så spændende attraktion for næste generation, som det er for
vores generation i dag.
|
|
