Åben fra 1. april til 1. november

Forside

Info

Kig ind Opslagstavlen Udstilling Museet Historie Vedtægter Historisk arkiv
 



Den 9. august 2011, - Marinus 100 år,
og i den anledning er der lavet en DVD, hvor han
viser og fortæller om  hans store samling af gamle ting.

Marinus Sørensen og hustru, Nora, er begge født i Vorgod sogn, - Marinus på den nuværende Bækdalvej 15, den 9. august 1911.
Han døde den 1. juli 1991, 80 år gammel.

Nora er født på den gamle vandmølle den 5. september 1919, og døde samme sted den 12. juni 1974. De blev gift den 5. juni 1938. Vandmøllen var deres fælles hjem fra dette år, og det var her Marinus grundlagde og egenhændig opbyggede sit museum, -
"Nora og Marinus Sørensens Museum".

September 1989 overdrog Marinus sin store samling på ca. 3.500 genstande, til Videbæk kommune, som senere overdrog
hele samlingen til Videbæk Egnens Museum.
 


I 1989 blev der optaget en VHS videofilm med Marinus Sørensen.
Den
er produceret for Videbæk kommune,
af Kristian Haubjerg, Henry Haubjerg, og Keld Jørgensen.
Kvaliteten er ikke HD, men svarer til hvad der dengang blev optaget
med analog kamera.


Videoen, som varer 1 time, er nu lagt over på DVD,
så det er bevaret for fremtiden, og kan købes på museet for 100 kr.
De første 4 min. tekster er klippet fra, så videoen kan være på 1 DVD
i bedste kvalitet. De fraklippede tekster gengives herunder:

Marinus Sørensen, eller Marinus Post, som mange kalder ham,
er en frisk ældre herre på 78 år.

Han har i over 50 år boet på ejendommen ”Vandmøllen”,
der ligger tæt ved Vorgod Å.

I 1938 flyttede han sammen med sin hustru Nora, til ”Vandmøllen”.
De kom da fra Arnborg, hvor Marinus havde gået post.

Marinus fortsatte med at gå post, da de flyttede til Vorgod,
men han holdt op i 1971, da han blev 60 år.

Tre år senere døde hustruen desværre, men Marinus lever stadig
og et fascinerende menneske. Hans sans for humor er stor.

Marinus er ved enhver lejlighed i stand til at fortælle en eller flere
morsomme historier, og han siger selv at han har
9.700 af slagsen på lager, men mange kan han skam uden ad.

Han har alle dage interesseret sig fantastisk meget for gammel tid,
og han har altid haft stor lyst til at anskaffe gamle ting. 

De mange forskellige ting som han i tidens løb har samlet, har han
med nænsom hånd opbevaret i alle ejendommens bygninger,
og på en af bygningerne er der også et flot skilt der bærer navnet
” Nora og Marinus Sørensens museum”. 

Marinus mener selv, at han har samlet op mod 4.000 forskellige effekter,
og vi vil nu gå med ham på besøg i

Nora og Marinus Sørensens museum

 

Marinus med i musik quiz udsendelse.

 Omkring 1983 var Marinus med i musik quiz aften i Videbæk Hallen, under ledelse af Jørgen Hjorting, vist nok, - som vi overværede.

DR teknik vogne stod bag hallen, forbunden med kabler til kontrolpult i hallen, fordi det blev optaget til et ugentlig tv underholdnings program, som kørte dengang.

Kendte, specielle og sjove lokale mennesker var på forhånd tilmeldt til at være med. Marinus var tilmeldt til optagelse, og blev af programlederen præsenteret som den han er, og kom så ind på scenen under stor bifald.

Han fortalte bl.a. at han er landpost, samler på specielle sten og gamle ting, og fortalte om hans store samling. Og da han kom i gang med at fortælle historier, kom han med den ene efter den anden, som fx da han var på post tur i hans lille Mascot. Da han havde været inde med post og kom ud igen, stod nogle børn og kiggede på den lille bil, og snakke om at, det var vel nok nogen små hjul. Marinus hørte det og sagde ”Ja, si li ater, -de ka wel da no æ jur”.

Da de var færdig med at snakke og fortælle historier, kom de til hovedtemaet, som var musikquiz. Orkestret begyndte at spille et stykke musik, som quizdeltageren skulle nynne med på, hvis han kunne genkende den, og gætte sangens titel.

 

 

 

Jeg kan ikke huske hvad udsendelsen hed, ej heller hvilken melodi Marinus skulle gætte, men havde man dog bare udsendelsen på dvd, eller kunne finde den i DR’s arkiver.


Jeg besøgte jævnlig Marinus på vandmøllen, og restaurerede engang en lille gammel drejebænk for ham. Det var en rigtig metaldrejebænk med remskiver til forlagsaksel, som jeg gjorde ren og malede og monterede el-motor på.

Engang imellem startede han en speciel motor ude i gården. I stuen havde han glasmontre fyldt med  forskellige sten, som fx flintøkser og tordensten, som han kunne fortælle meget om.

Han havde en høj antennemast som kunne lægges ned med et spil med håndsving. En bro over åen fortalte han, havde været bro over Åboulevarden i Århus.

Han havde en BMW R26 årg. 59 motorcykel med sidevogn, som han engang havde brugt til post tur. Jeg ville gerne købe den, men den var ikke til salg, - dengang. Senere fandt jeg den ved én i Egeris, og jeg købte den så af ham for 5000 kr, da manden var i pengenød. Da jeg havde restaureret den, så den stod som ny, kørte jeg ned til Marinus og viste den frem. Han var overrasket og hel bevæget over at se den som "ny".


Hans Langsig Jensen